Åndedrætsmeditation

Hvad

Varer ca. 5 minutter
Siddende

Øvelsen starter og slutter med klokkelyd. 

I øvelsen rettes opmærksomheden mod fornemmelsen af dit åndedræt, så godt som du kan.​ 

I forløbet præsenteres øvelsen i session 1 og er en del af hjemmetræningen mellem session 1 og 2. 

Hvorfor

Med åndedrætsmeditationen øver vi os i at rette og fokusere vores opmærksomhed mod åndedrættet, så godt vi kan.

Vi øver at være bevidste om vores opmærksomhed: ​

  • når vores opmærksomhed er på åndedrættet​ 
  • når vi bemærker at vores opmærksomhed ikke længere er på åndedrættet ​ 
  • og at rette opmærksomheden tilbage mod åndedrættet på ny. 

Vi øver at være venlige over for os selv og andre. Det gælder også hvis vi i øvelsen:​

  • synes noget er svært​ 
  • ikke er tilfredse med det, vi gør 
  • oplever noget omkring os, som ikke er, som vi synes, det burde være. 
Hvordan

Lav øvelsen på dit personlige meditationssted eller et andet sted, hvor du kan sidde uforstyrret.   

Brug lydfilen som guidning. ​ 

Se eventuelt de siddende meditationsstillinger.

Husk, hvis opmærksomheden ”vandrer” undervejs, så er det helt normalt og godt, du bemærker det. 

Læg mærke til, hvor din opmærksomhed er ”vandret hen”, og prøv at vende opmærksomheden mod åndedrættet igen. 

Husk, hvis du oplever øvelsen som ”for ubehagelig”, så tag vare på dig selv. Du kan eventuelt skifte fokus til kroppen eller se på noget i rummet omkring dig.