Kombinationsmeditation

Hvad

Varer ca. 10 minutter
Siddende
Starter og slutter med klokkelyd.

I meditationen rettes din opmærksomhed først mod fornemmelsen af dit åndedræt og senere mod fornemmelser i kroppen. 

Øvelsen giver mulighed for at bemærke, hvordan dit sind kan vandre, eksempelvis til lyde, tanker eller følelser. 

Hvis opmærksomheden vandrer, kan du bemærke, hvor den er vandret hen og venligt bringe den tilbage til det aktuelle fokuspunkt.

Øvelsen præsenteres i session 2 og er en del af hjemmetræningen efter session 7. 

    Hvorfor

    I kombinationsmeditationen øver vi at: 

    • være bevidste om vores opmærksomhed 
    • opdage når sindet vandrer, og at rette opmærksomheden tilbage igen 
    • venlige over for os selv og andre. 

    Vi arbejder med vores opmærksomhed på kropslige fornemmelser. 

    Hvordan

    Lav øvelsen på dit personlige meditationssted eller et andet sted, hvor du kan sidde uforstyrret.   

    Brug lydfilen som guidning. ​ 

    Se eventuelt meditationsstillinger. 

    Husk, hvis opmærksomheden ”vandrer” undervejs, så er det helt normalt og godt, du bemærker det.  

    Læg mærke til, hvor din opmærksomhed er ”vandret hen”, og prøv at vende opmærksomheden tilbage mod lydene.  

    Husk, hvis du oplever øvelsen som ”for ubehagelig”, så tag vare på dig selv. Du kan eventuelt skifte fokus til åndedrættet, til kroppen eller se på noget i rummet omkring dig.