Session 2: Opmærksomhed på kroppen
Ugens tema
Opmærksomhed på kroppen
Det kan være udfordrende at mærke og registrere fornemmelserne i ens krop, især når man har autisme.
I kroppen kan vi måske mærke bevægelser eller fornemmelser som fx spændt, afslappet, kulde, varme, snurren, prikken, kløen, følelser eller noget helt andet.
Fornemmelserne i kroppen fungerer som signaler om, hvordan vi har det.
Når vi træner at blive mere opmærksom på fornemmelserne i kroppen, er det nemmere at opdage og genkende, hvordan vi har det samt vores egne grænser.
Når vi kan genkende signaler om, at vi er overvældede eller stressede, har vi bedre mulighed for at passe på os selv ved fx at tage en pause eller en åndedrætsmeditation.
Øvelser mellem session 2 og 3
Lav alle øvelser hver dag, medmindre der står andet i øvelsen.
Kropsscanning - kort
Varer ca. 10 minutter
Liggende
Det er godt at lave kropsscanningen, lige før du går i seng, så du kan måske være oppe lidt længere, når du træner!
Du kan selvfølgelig vælge et andet tidspunkt, hvis det passer dig bedre.
Hvis du synes, teksten er for hurtig på lydfilen, kan du spørge en af dine forældre, om de vil læse øvelsen for dig – teksten er i din arbejdsbog.
Skriv, hvordan det gik i skemaet herunder eller i arbejdsbogen.
Yoga - liggende
Varer ca. 8 minutter
Liggende
Som regel fungerer det rigtig godt, hvis du laver øvelserne på et bestemt tidspunkt, eksempelvis før morgenmad (så er du nødt til at stå op lidt tidligere) og et bestemt sted i huset, eksempelvis på dit værelse.
Skriv, hvordan det gik i skemaet herunder eller i arbejdsbogen.
Registrér erfaringer
Hvad, hvorfor og hvordan