Session 5: Opmærksomhed på ydre forstyrrelser
Ugens tema
Opmærksomhed på ydre forstyrrelser
Autister kan ofte være sensitive over for sanseindtryk som lyde, lugte, lys og berøring. Det kan både være en fordel og en ulempe.
En ulempe er, at indtryk omkring én gør at man kan blive forstyrret og distraheret, så det er svært at gøre det, man gerne vil.
Et eksempel kan være, hvis du prøver at lytte til en kammerat i klassen, mens der er andre, der taler i baggrunden.
I situationer, hvor man bliver distraheret, kan det være en fordel lettere at kunne fokusere sin opmærksomhed, at fastholde den eller bringe den tilbage igen? Det er en af grundene til, vi øver disse færdigheder i alle meditationerne i forløbet.
Øvelser mellem session 5 og 6
Lav alle øvelser hver dag, medmindre der står andet i øvelsen.
Lydmeditation
Varer ca. 10 minutter
Siddende
Lydmeditationen kan hjælpe dig til at føle dig mindre overbebyrdet af eksterne lyde og mere tilpas med lyde.
Ved aktivt at lytte til lyde uden yderligere analyse eller tanker, kan du føle dig mindre stresset i omgivelser, der er fyldt med mange distraherende lyde.
Lav øvelsen et sted, hvor du kan sidde uforstyrret.
Se eventuelt meditationsstillinger.
Skriv, hvordan det gik i skemaet herunder eller i arbejdsbogen.
Kropsscanning - lang
Varer ca. 15 minutter
Liggende
Det er godt at lave kropsscanningen, lige før du går i seng, så du kan måske være oppe lidt længere, når du træner!
Du kan selvfølgelig vælge et andet tidspunkt, hvis det passer dig bedre.
Hvis du synes, teksten er for hurtig på lydfilen, kan du spørge en af dine forældre, om de vil læse øvelsen for dig – teksten er i din arbejdsbog.
Skriv, hvordan det gik i skemaet herunder eller i arbejdsbogen.
Registrér erfaringer
Hvad, hvorfor og hvordan